Meddelelse vedrørende Chlorothalonil – amidsulfonsyre

Med 4. udgave af den nye drikkevandsbekendtgørelse, BEK nr 524 af 01/05/2019, som træder i kraft d. 10/5-2019 er der sat krav om analyse for Chlorothalonil-amidsulfonsyre (CT-ASS). Dette skal være kontrolleret senest d. 1. november 2019 på både drikkevand såvel som på alle boringer.
For vore kunder er vi således i gang med planlægning af prøvetagning, således at alle har fået udtaget kontrol for CT-ASS pr. 1. november 2019. Prøven udtages på drikkevandet ifbm. alm. prøvetagning af B-parametre hos forbruger, for de af vore kunder som har planlagt B-parametre i perioden maj – oktober.

Øvrige kunder som har fået udtaget B-parametre i januar – april eller som først har prøvetagning af B-parametre i november – december, skal således have udtaget en ekstra kontrol. Denne vil blive udtaget på afgang vandværk, så vidt muligt ved alm. planlagt prøvetagning i perioden maj – oktober.

Desuden er der krav om at der udtages prøve på alle boringer for CT-ASS. For at udtage sådanne prøver skal boringen være i drift, og vi skal derfor have en aftale med hvert vandværk vedr. dette.

Vi fremsender snarest datoer for mulig prøvetagning for hvert enkelt vandværk, således at prøvetagning kan være afsluttet inden for fristen d. 1/11-2019.

Med venlig hilsen

R. Dons’ Vandanalytisk Laboratorium