Lukning af vandet den 12. september 2019

På grund af vedligeholdelse på vores vandledninger, vil der være lukket for vandforsyningen torsdag d. 12.sep. 2019 mellem kl. 9.00 og kl. 14.00.

Efterfølgende kan vandet være misfarvet – det er ikke sundhedsskadeligt – lad blot vandet løbe til det bliver rent og klart igen.

Med venlig hilsen
Tjebberup Vandværk.

Meddelelse vedrørende Chlorothalonil – amidsulfonsyre

Med 4. udgave af den nye drikkevandsbekendtgørelse, BEK nr 524 af 01/05/2019, som træder i kraft d. 10/5-2019 er der sat krav om analyse for Chlorothalonil-amidsulfonsyre (CT-ASS). Dette skal være kontrolleret senest d. 1. november 2019 på både drikkevand såvel som på alle boringer.
For vore kunder er vi således i gang med planlægning af prøvetagning, således at alle har fået udtaget kontrol for CT-ASS pr. 1. november 2019. Prøven udtages på drikkevandet ifbm. alm. prøvetagning af B-parametre hos forbruger, for de af vore kunder som har planlagt B-parametre i perioden maj – oktober.

Øvrige kunder som har fået udtaget B-parametre i januar – april eller som først har prøvetagning af B-parametre i november – december, skal således have udtaget en ekstra kontrol. Denne vil blive udtaget på afgang vandværk, så vidt muligt ved alm. planlagt prøvetagning i perioden maj – oktober.

Desuden er der krav om at der udtages prøve på alle boringer for CT-ASS. For at udtage sådanne prøver skal boringen være i drift, og vi skal derfor have en aftale med hvert vandværk vedr. dette.

Vi fremsender snarest datoer for mulig prøvetagning for hvert enkelt vandværk, således at prøvetagning kan være afsluttet inden for fristen d. 1/11-2019.

Med venlig hilsen

R. Dons’ Vandanalytisk Laboratorium

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Tjebberup Vandværk

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Tjebberup Vandværk
onsdag den 20. marts 2019 klokken 19.00
Spisestedet, Tjebberup Vænge 8, Seniorlandsbyen.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
  4. Budget samt takstblad for det kommende år forelægges til godkendelse
  5. Behandling af indkomne forslag.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  7. Valg af interne revisorer og revisorsuppleanter
  8. Eventuelt

Årsregnskab 2018, budget 2019 og takstblad 2019 kan ses her på hjemmesiden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Tjebberup Vandværk

Midlertidig lukning af vand

Den 13/11 arbejdes der på vandledningerne i Tjebberup.
Der må regnes med lukning for vandet fra kl. 10.00 til kl. 12.00.
Området, som berøres af lukningen vil være Tjebberupvej 79 – 119.

Der kan forekomme misfarvet vand, når der igen åbnes.
Det er helt uskadeligt – lad blot vandet løbe til det bliver klart igen.

med venlig hilsen
Bestyrelsen

Opmåling og registrering af ledningsnet og stophaner i Tjebberup Vandværk

Da alt i dag skal være digitalt, har vandværket på sidste generalforsamling vedtaget at ledningsnet og stophaner skal registreres, opmåles og efterfølgende indlæses på digitalkort.

Et sådant kort vil være en stor hjælp fremover i forbindelse med brud på ledninger, renovering og andre tiltag.

For at vi kan lave en hurtig opmåling af stophaner, er det vigtigt, at vi kender stophanens placering hos den enkelte forbruger.

Hvis du selv kender placeringen, vil det være en stor hjælp for os, hvis dækslet bliver frigravet, så den let kan opmåles.

En til to personer fra Vandværkets bestyrelse vil vi komme rundt til alle forbrugere i uge 35/36/37 og placere en markeringspæl med blå top ved stophanen. Hvis stophanen ikke er fundet af jer, vil vi forsøge at finde den og frigrave dækslet, så den blive synlig og markere den med en markeringspæl.

Selve den digitale opmåling og registrering vil foregå i starten af uge 38 og bliver udført af Thvilum Tegneservice ApS fra Odder.

Markeringspælen bliver fjernet igen, når stophanen er registeret og opmålt.

Vi håber på at I alle har forståelse for, at der vil være besøg på jeres ejendom i forbindelse med ovennævnte.

Du er velkommen til at kontakte vandværket, hvis der er spørgsmål til denne opmåling og registrering. Tlf. 7734 4425 eller formand(at)tjebberupvand.dk

Denne meddelelse er også udsendt til alle registrerede mailadresser.

Med venlig hilsen
Tjebberup Vandværk